Nyt apotek på vej til Randers
Byen har fået seks nye apoteker på to år. Og nu er endnu et på vej.
Det er Randers Løve Apotek, der vil omdanne sit apoteksudsalg i Randers Storcenter til en filial.
Så bliver det nemlig muligt at behandle recepter direkte på stedet, og dermed sparer hovedapoteket en masse tid og ressourcer, fortæller avisen.
- Der er et behov for det. Og så er det også godt for folk i Randers. For som det er nu, bruger vi rigtigt mange kræfter på at ekspedere, levere og køre frem og tilbage. Så med en filial bliver det nemmere for os at ekspedere vores kunder, men også lidt dyrere. Til gengæld kan vi ekspedere recepter. Så det giver gevinst for begge parter, siger apoteker Naser Balderlou Jensen fra Randers Løve Apotek.
Han vil gerne vil give det nye apotek navnet Paderup Apotek.
Samlet i hele landet er der kommet 40 procent flere apoteker, side den liberaliserede apotekerlov trådte i kraft.